Lægesekretær søges pr. 1/4 2024 til Nicolai Lægerne, Kolding 

Vi søger en lægesekretær i et spændende, alsidigt job i et dynamisk og ofte travlt lægehus under fortsat udvikling. 
 
Vi søger en kollega, som 

– finder glæde ved at fungere i et team, men også kan arbejde selvstændigt. 
– har lyst til og trives i, at telefonvisitation er den primære arbejdsfunktion.  
– er robust og trives i en travl og foranderlig hverdag med skiftende krav og 
  udfordringer. 
– er stabil, venlig, loyal, empatisk og fleksibel. 
– har let til smil og latter, og kan lide kontakten med vores dejlige patienter 
 
Vi tilbyder et job i sekretariatet, som er klinikkens omdrejningspunkt i forhold til visitation, overblik og patientkontakt. Derudover er der selvstændige konsultationer i laboratoriet, hvor arbejdsopgaverne bl.a. er blodprøvetagning, ekg, vaccinationer, øreskylning, suturfjernelse og urinundersøgelse.  
 

Hos os vil du møde engagerede, imødekommende kolleger, som prioriterer work-life balance, et godt arbejdsmiljø med stærkt kollegialt netværk og gode muligheder for sparring, supervision og undervisning. Vores mål er at have en lægeklinik, hvor patienterne oplever omsorg, tryghed, tilgængelighed og høj faglig kvalitet. 

Vi er et team bestående af 1 lægesekretær, 1 praksismanager, 2 sygeplejersker, 1 læge under uddannelse, 1 lægevikar og 2 faste læger.  

Derudover deler vi lokaler med 2 andre lægepraksisser i Kolding, hvor vi nyder godt af et stort fagligt og socialt fællesskab. 

Det er ikke et krav, at du er uddannet lægesekretær, men et krav, at du har erfaring inden for almen praksis herunder især med telefon visitation. 
Stillingen er på 26-30 timer pr. uge efter aftale, og der vil være mulighed for øgning i timeantal indenfor få år. 

Der gives løn efter gældende overenskomst.  
Praksis er beliggende i centrum af Kolding By. Der er nemt med bus eller tog til Kolding Station og 10 minutters gang til praksis. 
 
Frist for ansøgning er d. 15/2 2024. 

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag d. 21/2 2024 fra kl. 15.30. CV, motiveret ansøgning og evt. referencer/udtalelser sendes til:  

nic@nic-kolding.dk ved eventuelle spørgsmål kan Praksismanager Margit Kjær kontaktes på 26974576. 

Vi glæder os til at høre fra dig.  

Med venlig hilsen 

Charlotte Dyhr og Lotte Birkelund 
Nicolai Lægerne 
Ny Vestergade 1, 1. sal 
6000 Kolding